Container nr. 2 afsendt!

July 12, 2011 by Benjamin Balder Bach

Mandag d. 11. juni blev en container med 300 computere, skærme, mus, tastaturer, netværksudstyr og printere sendt afsted.

Pakningen forløb planmæssigt og med højt humør! Med erfaringerne fra den første container, kunne vi planlægge næsten hver en centimeter, og på blot 2 dage lykkedes det at fylde en 20-fod container fra gulv til loft. Da containeren skal sejles 14.838 km og køres på lastvogn over 1000 km, er det vigtigt at stable udstyret omhyggeligt og fylde hvert et hul med pap og bobleplast. Flere af deltagerne udviklede meget specifikke pap-præferencer.

Udstyret fra containeren skal tilføres ca. 30 biblioteker over hele Malawi. Bibliotekerne er opført og drevet af National Iniative For Civic Education (NICE) og projektet er således en styrkelse af partnerskabet mellem FAIR og NICE. Grundet bibliotekernes udbredelse og placering i landområder, er vi rigtig glad for at nå ud til mennesker, der normalvis ikke har it-adgang.

Referat af Generalforsamling 2011

Uro i Malawi

Back to blog index