Hjemme igen!

15. April 2011
af
Benjamin Balder Bach

Vi er blevet fantastisk modtaget af folk overalt, ofte med ganske udfordrende forhold som mangel på borde og stole, elektricitet og værktøj. På trods af forsinkelser, punkteringer, strømafbrydelser, oversvømmede veje og mangel på benzin i hele landet, kom alle 5 centre op at køre med mellem 30 og 49 computere hvert sted. Alle computere er sat i LAN-netværk med server, printer, projektor og i nogle tilfælde en UPS (Uninterruptible Power Supply). Sideløbende har vi på NICEs kontor i Lilongwe, har vi oprettet et lager af computere og udstyr som back-up for de 5 centre, så vedligeholdelse og drift af centrene er sikret fremover. NICE ansatte vil i den nærmeste fremtid besøge alle 5 steder for at sikre at centrene fungerer optimalt og samtidig undervise lærere og andre interesserede ud fra deres konkrete ønsker og behov.

På computerne er der installeret Ubuntu og dette er vigtigt, fordi det er frit og åbent -- men på et mere praktisk niveau fordi det ikke er udsat for virus. Vi oplevede mange steder, at de få maskiner de havde i forvejen med Windows på, var inficerede med virus og dermed gjort ubrugelige for dem. Hver computer blev sat op med et hav af applikationer, spil og undervisningsmateriale om både computere generelt, om Linux og om OpenOffice programmerne som Writer, Spreadsheet, etc. Oven i dette har alle eleverne adgang til Khan Academy med hundredevis af undervisningsvideoer i matematik og naturvidenskab. Lærerne fik deres egen konto hvor de, udover at have adgang til samme materiale som eleverne, også har adgang til en hel ny-downloadet version af Wikipedia med de i alt 3.5 mio. engelske artikler encyklopædien indeholder. Så selv om vi ikke har kunnet give skolerne internet, har vi kunnet give dem adgang til det mest populære og refererede værk på internettet. De studerende har med deres egen konto “kun” adgang til Schools Wikipedia med 5.500 artikler, da adgang til den fulde Wikipedia på alle computere ganske enkelt ville gøre hvert opslag i databasen for langsomt og dermed ikke hensigtsmæssigt at anvende.

Vi brugte ca. 3 dage på at sætte hvert enkelt center op. Den sidste dag på hvert center blev markeret med en åbningsceremoni, hvor lærerne og rektor deltog. Der blev holdt taler, fælles andagt og præsentationer af centeret, og i to af tilfældene var der nysgerrig presse og politikere tilstede. Bl.a. kunne vi se det første center beskrevet i både en landsdækkende avis og på den mest populære radiostation.

De 5 centre er samtidig den allerførste erfaring, som vores organisation får med fuldførelsen af vores ide og formål. De “rå” omgivelser med ekstrem varme, støvede lokaler, strømafbrydelser og hundredevis af nysgerrige børn og unge, gav os en uerstattelig mulighed for at forbedre vores arbejdsgange, opsætning og software, så vi kan få endnu bedre computercentre i fremtiden; men selvom der er plads til forbedring, tegner projektet sig allerede til at være en succes: Udstyr der ellers var blevet til skrot i Danmark har fået nyt liv i Malawi og giver nu de studerende nye muligheder for at lære om verden omkring dem. De studerende får dermed større chance for at udmærke sig ved de årlige nationale eksaminer og dermed større chance for optagelse på universitetet. Samtidig kan både studerende, lærere og andre voksne opkvalificere sig til jobs hvor IT-færdigheder er påkrævet.

Det er vores håb, at computerne vil blive anvendt hver dag, morgen og aften, og ikke kun af de studerende på den enkelte skole (hvor der dog går op til 1300 elever dagligt), men også af lokalsamfundet og studerende fra andre skoler i området. Om vi har været med til at formindske den digitale kløft mellem den vestlige verden og Malawi er noget vi selv tror på - og som vi håber fremtiden også vil vise. Det har i hvert fald været en oplevelse for livet at høre deres historier og drømme om alt det, som de vil bruge deres “nye” computere til.

Vh
Bolette, Benjamin & Bent

Andre historier fra turen:

Udvalgte billeder:

Mchinji

Generalforsamling 2011

Tilbage til blogindeks